BYSTRATEGI FOR ODENSE
TITEL: Strategisk sparring – Odense Kommunes Bystrategi 2026
OPGAVETYPE: Strategisk rådgivning, kvalificering og sparring
KUNDE: Odense Kommune, Borgmesterforvaltningen
PROJEKTPERIODE: mart-juli 2026
EMNEORD: Bystrategi, byudvikling, transformation, bynatur, boligmarked, strategisk sparring
PROJEKTRESUMÉ
Hauxner har været strategisk sparringspartner i den indledende fase af udviklingen af en ny bystrategi for Odense Kommune. Opgaven har været at kvalificere og udfordre kommunens arbejde med strategiens indhold, struktur og proces – med et helhedsblik på byens udvikling og med afsæt i mange års erfaring fra begge sider af bordet: som rådgiver og som byudvikler.
“Jeg har været rigtig glad for samarbejdet. Katinka har bidraget med relevant og kompetent strategisk input og sparring. Hun er god til at inspirere og udfordre på en konstruktiv og helhedsorienteret måde. Når vores interne processer og fokus har ændret sig undervejs, har Katinka grebet det godt og udvist stor fleksibilitet. Vi har fået et rigtig godt strategisk afsæt for den skriveproces, vi nu skal i gang med.”
– Martin Bach Sørensen, chefkonsulent, Odense Kommune
OM OPGAVEN
Da Martin Bach Sørensen ringede og spurgte, om jeg ville være sparringspartner på Odense Kommunes Bystrategi 2026, var svaret et stort ja. Jeg var dybt involveret i udviklingen af Odense Indre Havn og Banebyen i min tid som byudviklingschef hos A. Enggaard - og har siden holdt ekstra meget af Odense. Det har været en privilegeret opgave at vende tilbage til at arbejde strategisk med byens udvikling og bidrage til at sætte retning for dens næste kapitel.
I et sparringsfoløb over fire måneder har jeg bidraget med viden om tiltag og tendenser, der kommer til at forme fremtidens Odense – blandt andet transformation af eksisterende byområder og byggeri, arkitekturpolitik, naturbaserede løsninger, flyttekæder og boligmarkedets dynamikker, “bevar eller forklar”-princippet og fremtidens parcelhusområder.
MIN ROLLE
Strategisk sparring med projektledelsen om bystrategiens hovedgreb og prioriteringer
Kvalificering af indhold – input til temaer, tendenser og eksempler fra ind- og udland og løbende kommentering af notater og udkast
Input til struktur og proces – hvordan strategien bygges op, og hvordan arbejdet tilrettelægges frem mod politisk behandling
Konstruktiv udfordring af antagelser og vanetænkning – med helhedsblik på byens udvikling
RESULTAT OG PERSPEKTIV
Første etape er nu afsluttet, og Odense Kommune har fået et solidt strategisk afsæt for den skriveproces, som kommunens egne folk nu er i gang med.
Når man som jeg har siddet på den anden side af bordet som udvikler, ved man, hvad der skal til, for at en bystrategi ikke bare bliver et flot dokument, men et redskab, der reelt kan styre investeringer, prioriteringer og samarbejder med markedets aktører. Det blik – kombineret med mange års arbejde med bystrategier i hele landet – er det, jeg bringer ind i opgaven.
Sidder du i en kommune og har brug for friske øjne på jeres bystrategi? Så ring eller skriv – jeg tager gerne en uforpligtende snak.
